Du er her:   Hjem

Seneste nyt!

Træning i Vallensbæk

Onsdag, 11. august 2010 08:30 Sebastian Haugaard
Udskriv PDF

Så er træningen i fuld gang i Vallensbæk.

Det går fremad, og jeg føler at jeg efter en uge med intensiv træning vil kunne lave nogle gode resultater i Thorpe, England.

Jeg træner sammen med Maj, som er regerende Europamester i hop, og med Mikkel Rathje, som er tidligere medlem af det danske landshold. Mikkel er en super god træner, og jeg føler at jeg lære en masse!

På Lørdag kører jeg tilbage til Jylland, og om søndagen pakker Mads og jeg bilen, og køre den 1200 km lange tur til Thorpe i England.

Det bliver en super fed konkurrence, og jeg kan ikke vente!

Stay tuned !

 

 

Nye planer

Fredag, 06. august 2010 11:48 Sebastian Haugaard
Udskriv PDF

Efter DM gik turen til Polen, og mit første Cashprice konkurrence.

Konkurrencen foregik på en flod midt i byen, så forholdene var begrænset, men masser af tilskuere.

Konkurrencen gik helt fint, og jeg ente på en 7.plads med et hop på 45.7 meter.

Det var super sjovt at prøve en "semipro" konkurrence, hvor der var over 1000 tilskuere.

Desværre blev Night Jump aflyst på grund af vejret.

Nu er jeg hjemme i Danmark igen, hvor jeg træner i Skanderborg og Ålborg.

Træningen går rigtig godt, men jeg føler dog, at jeg mangler tid på vandet. Jeg har derfor besluttet at droppe U21 EM i Frankrig, og tage til Vallensbæk og træne med Maj og Mikkel i stedet for. Jeg har trænet med Mikkel de sidste par år, og hans måde at træne på, og mit skiløb passer perfekt sammen.

Efter en uges træning i Vallensbæk tager jeg med resten af holdet til London, hvor jeg skal deltage i Open EM.

Det bliver super fedt, og kan ikke vente!

Stay Tuned For More Information

Senest opdateret ( Fredag, 06. august 2010 11:54 )
 

4 nye danske mesterskaber, og et nyt pb i slalom

Tirsdag, 27. Juli 2010 08:18 Sebastian Haugaard
Udskriv PDF

I weekenden gik det for alvor løs, hvor der blev afholdt de danske mesterskaber i Ålborg vandskiklub.

Torsdag og fredag stod programmet på speciel DM, hvilket vil sige, at man stiller op mod løbere på sin egen alder, i mit tilfælde U21 gruppen. Som noget specielt i år, konkurrede Mads og jeg mod hinanden, hvilket ikke er sket siden 2006 grundet skader, så det lagde op til at blive et rigtig godt DM. Vi startede dog også begge ud med at ligge pres på hinanden i slalom indledende, ved at begge at løbe gennem 13 meters line, mig med 4.5 bøje på 12 meteren, og Mads med 0 bøjer på 12 meteren.

I hop lagde jeg stille ud, idet der var medvind, hvilket gør det sværere og farligere at hoppe, og lå efter indledende runde på 2. pladsen efter Mads.

Efter indledende runde lå jeg på en 1. plads i slalom, 2. plads i hop og 3. plads i trick.

Jeg forbedrede mig dog i finalen, og vandt hop, slalom, kombineret og blev nummer 2 i trick.

I open slalom tangerede jeg mit pb i slalom med 4.5 bøje på 12 meters line, og lå derved nummer 2 inden finalerne.

Samtidig trickede jeg mig ind i finalerne med 1160 point.

I hop var der en hård medvind, hvor der indimellem kom rigtig hårde vindstød. Det var derfor ligeved at de indledende runder blev aflyst. Alle folk tog det roligt på vandet, og der blev ikke hoppet særlig langt. Jeg hoppede 41.4 meter, et resultat som jeg mente ville bringe mig godt i finalen. Til min store overraskelse hoppede Mads dog under 40 meter, og jeg blev sendt videre til finalen som nummer 1.

Om søndagen var det blæst op, og vinden og bølgerne snød mange i slalom, heriblandt mig.

Jeg faldte på 13 meteren og kom på en 3. plads.

I trick gik jeg på vandet og trickede hele 1410 point, hvilket kom som en kæmpe overraskelse.

Hop finalerne blev desværre aflyst på grund af den hårde vind, hvilket vil sige at jeg vandt hop med et hop på 41.4 meter. Lidt ærgeligt idet jeg ved, jeg havde mange flere meter i mig. Det var nemlig disse meter, der skulle have givet mig titlen open herre kombineret.

Men desværre blev det ikke sådan, og jeg endte på en 2. plads.

De vil sige alt i alt:

1. plads i U21 hop

1. plads i U21 slalom

1. plads i U21 kombineret

2. plads i U21 trick

1. plads i Open Herre Hop

2. plads i Open Herre kombineret

3. plads i Open Herre Slalom

7. plads i Open herre Trick

Derudover er den nyeste og bedste video til dato udkommet fra WHICHproductions, tjek den ud!

http://www.youtube.com/watch?v=nqKl3gAOxqg

 

 

Tidligere nyheder

Banner
Banner
Banner
Banner